VELKOMMEN!

Først og fremmest TAK fordi du finder min blog interessant og et stort velkommen til!!

Mit navn er Louise Trillingsgaard, og født i 1980... Jeg bor i Kolding i et dejligt og hyggeligt (læs; l-i-l-l-e) byhus fra 1890, hvor jeg må tænke mig til et kreaværelse . Her bor jeg sammen med min elskede mand Frede(rik) og vores frække hankat Misser.. Vi fik vores første barn 31. oktober 2010 - hun er i daglig tale under graviditeten blevet til "Blyp", og nu må vi vænne os til at kalde hende Mejse.. Du kan læse mere om mig lige her hvis du har lyst...

Jeg er vild-vild-vild med skøre, anderledes ting og hopper gerne i en farvestrålende vintagekjole.. Og elsker at loppe-shoppe efter gamle ting til hjemmet; og mottoet er; heller kitsch end kedeligt.. Du har mulighed for at købe nogle af tingene i min shop...

Jeg håber på at kunne inspirere dig til at få sneget lidt farve, retro og humør ind i dit hjem.. Jeg elsker hurtige og lette projekter, og nok endnu mere nu hvor lille Mejse er kommet til verden...? Jeg bliver aldrig færdig med at indrette vores lille byhus - nye ideer sniger sig hele tiden ind - og en meget tålmodig Frede hjælper "gladeligt" til.. Kunne du tænke dig at se hvordan vi bor? Så klik her


Jeg synes det er sjovt at se muligheder i ting, andre betragter som værdiløst... Og så er det vigtigt ikke at tage tingene for seriøst - kald på dit indre barn!! Er sikker på at det gerne vil lege med din indretning..

  • Jeg er IKKE en af de der øko-mødre med ubegrænset overskud (hatten af for dem)
  • Jeg har IKKE lyst til at tryne dig med aaaalt det, jeg kan finde ud af med mine hænder
  • Denne blog skal IKKE give dig dårlig samvittighed, men motivere og inspirere og opmuntre

"Livet er for kort til kedelige rum & uinspirerende påklædning"


Jeg glæder mig til at lære dig at kende..
Klem Louise Trillingsgaard





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...